Bremser


Motorcyklens bremse systemer har ændret sig meget gennem tiden, som motorcyklen udviklede sig fra en cykel med hjælpemotor, til dagens 350 km/t prototype motorcykler vi ser i  MotoGP. De fleste systemer fungerer ved at omsætte kinetisk energi (bevægelses energi) til varme energi ved hjælp af gnidningsmodstand. På en motorcykel bliver ca. 70% af bremse effekten udført af forbremsen. Dette varierer dog lidt i forhold til de forskellige motorcykel typer; motorcykler med lang akselafstand har mere vægt på baghjulet, som custom og tour maskiner, de kan derfor udnytte bagbremsen lidt mere. I den anden ende har vi sports motorcyklerne med kortere akselafstand og en meget skarpere kronhovedvinkel, de kan derfor tåle en meget højere belastning på forbremsen. Derfor har disse typer motorcykler en meget kraftigere forbremse i forhold til bagbremsen.

De tidligste motorcykler var i praksis en cykel med en hjælpemotor påmonteret og det eneste bremse system de havde, var at sætte foden ned. En af de første motorcykler der havde nogen form for bremsesystem var Steffey Motorcycles fra Philadelphia i 1902. Den brugte en hvælvet plade der trykkede ned på forhjulet. Omkring 1909 blev båndbremsen introduceret, den havde et læderbånd, der løb omkring en tromle, og så strammede man båndet så meget man kunne for at stoppe motorcyklen.

Tromlebremser ser vi første gang på motorcykler i 1920'erne og det er det samme grund design der bruges idag. Oprindeligt blev de brugt både for og bag, men er nu erstattet af skivebremser, dog bruger nogle få modeller stadig tromle bremse på baghjulet. Bremsen fungerer ved at 2 bremsesko presses mod tromlens indervæg. Mere eksotiske design havde 4, 8 eller endda 16 bremsesko. Nogle motorcykler brugte ventilerede bremsetromler for bedre køling.

 

Lambretta TV125 Series 3 var den første moderne produktions motorcykel der havde skivebremser. MV Agusta fulgte i 1965 efter med deres begrænsede produktion af en  600 cc touring motorcykel: det var dog kabel aktiverede Campagnolo skivebremser, hvor vi idag bruger hydraulisk aktiverede skivebremser. I 1969 introducerede Honda verdens første masse producerede motorcykel med skivebremser. CB750 havde en hydraulisk aktiveret 1-stemplet flydende caliper med en enkelt uventileret skive.

Bremseskiverne findes i dag i 2 hovedvarianter: flydende og faste.

fast skiveflydende skive

Flydende skiver har en bedre centrering af skiven med en fast caliper. En flydende skive er også bedre til at undgå "disc warping" (skiven bliver skæv), den overfører heller ikke så megen varmeenergi til hjulets nav. Lambretta var igen de første til at bruge flydende skiver på en productions motorcykel.

Bremse caliperne findes også i flere varianter: flydende caliper, fast caliper og radial caliper.

Flydende caliper har stempler der kun aktiveres i den ene side af caliperen. Caliperens 2 halvdele er monteret på flydende pinde så stemplet der presser mod skiven også trækker den anden side af caliperen mod skiven. Fast caliper flytter sig ikke og har derfor mindre flex og bedre bremseføling. Den fast caliper har aktiverede stempler i begge sider af caliperen.

Den Radiale bremse caliper er som navnet antyder, radialt monteret (parallelt med bevægelses retningen). Det er en monteringsform der er endnu mindre fleksende end den fast caliper. Den har derved også en endnu bedre føling med bremserne. En anden fordel ved den radiale bremse caliper er, at du kan monterer størrer skiver på den allerede eksisterende caliper simpelthen ved at øge monterings afstanden på caliperen.