Historie

Hvordan begyndte det !

Denne motorcykel opstod i USA 1990, da en amerikaner ved navn Monte Warne ville bygge en motorcykel der havde 3 til 4 gange så mange HK som der ellers fandtes på markedet for motorcykler.

Så kom han på den ide, at tage en V8 Chevrolet motor fra en stockcar, og montere den i et hjemmebygget stel, finde en forgaffel fra en HD, og et par hjul.

Meningen var, at Boss Hoss skulle have en cruiser stil og skulle være behagelig at køre på.

Med denne hjemmebyggede Boss Hoss kørte Monte Warne til Daytona bike week, hvor alle ville vide hvor der kunne købes en sådan motorcykel.

Da stod det klart for ham, at han blev nødt til at bygge flere af disse, og dette udviklede sig gennem de sidste 15 år fra at være garage byggede til i dag at have en fabrik i Dyersburg (Tennessee) på 770 m2, hvor disse Boss Hoss bliver serie fremstillet.

Her bliver stellet lavet, svejst og pulverlakeret, alle andre dele bliver fremstillet på drejebænk og fræsermaskine som ligeledes findes på fabrikken.

Motorerne bliver leveret fra Chevrolet, og bliver så tilpasset, og kan leveres helt op til 10.000 ccm.

De fleste er dog fremstillet med henholdsvis 5700 ccm (355 hk) og 8200 ccm. (502 hk).

På fabrikken bliver motorcyklerne, samt trike's samlet af mekanikere, afprøvet på testbænk, for til sidst at blive prøvekørt på bane.

Man kan få den Boss Hoss med det udstyr, motorkraft, og farve (eller ulakeret) som man ønsker. Ikke kun i USA findes disse maskiner, men der er et voksende marked her i Europa, Frankrig, Østrig, Belgien, Holland, Polen, Norge, Sverige, Tyskland, men også her i Danmark hvor der i dag er ca. 30-35 Boss Hoss, fordelt over hele landet.